Jump to content
Home

News

Gruppearbejde på tværs af interesser skaber intelligente synshjælpemidler

Published online: 13.07.2023

6 studerende fra civilingeniøruddannelsen i sundhedsteknologi har udviklet et system, der på sigt kan gøre en stor forskel for personer med behov for synshjælpemidler. Systemet er resultatet af et 4. semesters projekt skabt på tværs af interesser for software, teknologi og fysiologi.

News

Gruppearbejde på tværs af interesser skaber intelligente synshjælpemidler

Published online: 13.07.2023

6 studerende fra civilingeniøruddannelsen i sundhedsteknologi har udviklet et system, der på sigt kan gøre en stor forskel for personer med behov for synshjælpemidler. Systemet er resultatet af et 4. semesters projekt skabt på tværs af interesser for software, teknologi og fysiologi.

Det mest interessante har været at arbejde med at udvikle en løsning til et reelt problem. At det så endda også virker, er bare endnu federe.

Ellen Sofie Borup Ritterbusch, sundhedsteknologistuderende

Fra projektforslag til P4ST Cane

Systemet er et resultat af projektarbejde på Aalborg Universitets civilingeniøruddannelse i sundhedsteknologi. Her blev gruppen på 6 bachelorstuderende på 4. semester inspireret af et projektforslag fra forsknings- og undervisningsmiljøet, hvor uddannelsen foregår. Forslaget havde overskriften "Interaktiv blindestok". Projektet navngav gruppen "P4ST Cane: udvikling af en individualiseret mobilitystok til detektion af forhindringer i hofte- til hovedhøjde".

Gruppen satte sig for at udvikle et system til mobilitystokken, som vha. teknologi kan detektere forhindringer. Mobilitystokken, er et hjælpemiddel til blinde og svagsynede, når de f.eks. bevæger sig rundt i byrummet eller trafikken. Den hvide stok – også kaldet mobilitystokken – hjælper med at spore kanter, trapper og andre forhindringer på vejen (kilde: Dansk Blindesamfund). Ved at udvikle et nyt system ville gruppen af sundhedsteknologistuderende udvikle ny teknologi, der kan detektere forhindringer – via en sensor – i en afstand fra brugeren på 3 meter. Det svarer til, at de ville fordoble mobilitystokkens nuværende fysiske rækkevidde. For brugerne af stokken kan dette potentielt give mere tid til at reagere og – vigtigst – at undvige en forhindring. 

– Derudover satte vi som formål også at bygge et system, som gør stokken i stand til at detektere forhindringer fra hofte- til hovedhøjde på 1,4 meters afstand. Dét valgte vi fordi, det netop er noget den konventionelle blindestok ikke kan, forklarer Victor Holler Brændstrup. 

Intelligent teknologi til den individuelle bruger

– Vores system tager udgangspunkt i den individuelle bruger. Derfor estimeres brugerens ganghastighed til en start, hvilket fungerer som en form for kalibrering af systemet. Dette gøres for rettidigt at kunne "give brugeren besked" om en kommende forhindring gennem feedback i et par høretelefoner. For tidlig feedback vil kunne gøre brugeren usikker, mens for sen feedback kan betyde, at brugeren ikke når at undvige, uddyber Nicolaj Boelt Pedersen. 

– Det er et såkaldt ”proof-of-concept”, vi har lavet. Der findes lignende produkter herhjemme og internationalt. Vi er dog ikke stødt på en mobilitystok, som tilbyder individualisering, som vi har sat fokus på, tilføjer Sebastian Vintervad Søborg. 

Gruppen havde i starten af projektforløbet også et ønske om at kunne måle brugerens reaktionstid.

– Den del tillod tiden dog ikke. Det følger måske i fremtidig forskning, afslutter Rasmus Blegvad Schaldemose. 

Et produkt der skal øge livskvaliteten

Omsat til reel betydning for personer, der bruger en mobilitystok, er der her udviklet et intelligent add-on system, som med høj sandsynlighed vil kunne øge livskvaliteten hos mange: Et individualiseret hjælpemiddel som kan afhjælpe en del af den usikkerhed, som uden tvivl huserer hos svagsynede og blinde f.eks. i trafikken. Med øget livskvalitet følger øget sundhed – fysisk og mentalt. 

Sammen om at fremstille et produkt i en gruppe

Gruppen, der tæller 6 studerende, blev dannet i starten af 4. semester – baseret på interesser og fælles forventninger til projektarbejdet.

  1. 1

    Alle gruppemedlemmer er nysgerrige på at udvikle intelligente teknologiske løsninger og gik ind i projektarbejdet med fælles mål for øje: At udvikle teknologi som et add-on til mobilitystokken.

  2. 2

    En del af gruppen interesserer hovedsageligt for software, en del for teknologi og en del for anatomi og fysiologi.

  3. 3

    Gruppen består af 5 mænd og 1 kvinde
    – alle mellem 21 og 23 år.

Gruppemedlemmerne understreger, at de undervejs – trods forskellige interesser – har haft fokus på, at alle skulle være med i alle dele af processen for at lære så meget som muligt.

– Det mest interessante har været at arbejde med at udvikle en løsning til et reelt problem. At det så endda også virker er bare endnu federe, fortæller Ellen Sofie Borup Ritterbusch. 

– Rent fagligt har det mest udfordrende nok været selv at skulle udvikle software. Det er dog nok også der, hvor vi har lært mest, tilføjer Carl Skov Carstens. 

Fra højre: Ellen Sofie Borup Ritterbusch, Carl Skov Carstens, Nicolaj Boelt Pedersen, Sebastian Vintervad Søborg, Rasmus Blegvad Schaldemose og Victor Holler Brændstrup

FAKTA OM SYSTEMET

Formålet med systemet er at hjælpe brugere af den såkaldte mobilitystok med at detektere forhindringer fra hoftehøjde til hovedhøjde – altså punkter i synsfeltet ud over stokkens primære placering i forbindelse med gang.

Detektionsafstanden individualiseres på baggrund af brugerens ganghastighed, som måles ved brug af et accelerometer. 

Det var et krav, at det skulle være et 'stand-alone' system, og derfor er kernen i systemet er en ESP32 microcontroller, der bruges til at kontrollere og styre systemet. Derudover består systemet af:

  • Accelerometer – til at måle acceleration under gang og dermed estimere ganghastighed.
  • Ultralydssensor – til at måle afstanden fra bruger til en forhindring.
  • En microcontroller – en lille computer, som kan bruges til at styre systemet og kommunikere med med computer.
  • Et batteri – forsyner systemet med strøm for at gøre det trådløst.
  • Et SD-kort med tilhørende SD-kortlæser – her gemmes  lydfilen, der afspilles i høretelefonerne når en forhindring detekteres. Det er også her data optaget med accelerometeret under kalibrering gemmes.
  • En LED-pære – fremmer brugervenligheden, så det er tydeligt, hvornår der optages under kalibrering.

Film om P4ST

Se hvordan en gruppe sundhedsteknologistuderende på 4. semester rent teknisk arbejdede med at bygge et system til en mobilitystok.

Kontakt:  Winnie Jensen 
Artikel af: Debbie Pedersen